lørdag den 1. maj 2010

Blomster og ................

Der er fuldt knald på i haven. Der kommer blomster overalt og lige nu står det hele bare så flot for der kom vand i går og det har regnet igen. Selv om man kan blive træt af regn, så skal vores haver have vand.

I et lille ophold her til morgen, skyndte jeg mig ud med kameraet og her hvad der kom ud af det.
Vibeæggene står ranke og stolte. Der er mange i år og jeg kan se at der er flere på vej. De er gode til at så sig selv, men de nye blomstrer først efter et år eller to.
Småhjerter, de er i familie med løjtnantenshjerte. Den findes også i rød, det er vidst den jeg skal have købt i år.
Hjertetræer er lige sprunget ud. Er det ikke de mest charmerende blade et træ kan have.
Primula, dem har jeg i alverdens farver og de blomster sommeren ud. Jeg har engang i mellem en enkelt der er sprunget ud i januar/februar. Primulaer har jeg i rundt omkring i haven, de er flittig til at så sig selv, så der bliver ind imellem fjernet nogle, for der er områder der er dømt primula-fri :o)
Vinbjergsnegle......... de er søde. Det er de eneste snegle jeg kan have med at gøre. Jeg har hørt at vinbjergsnegle skulle spise snegle uden skal, men ved det ikke med sikkerhed. Vi har en del i haven, og i år har vi snakket om at de måske skulle have navne/nr. bare for sjov :o)

Hvad sker der i køkkenhaven???
Det salat vi såede sidste søndag har meget travlt - se lige

Jeg glæder mig meget til vi igen kan få hestebønner. Sidste år var første gang vi havde hestebønner, og de smager bare fantastiske. Det er de eneste bønner, som kan spises rå. Det er ikke kun bønnerne der kan spises, man kan sagtens spise topskudene i salaten.
ummm, rabarber.................nu skal jeg snart høste rabarber. De plejer at give omkring 9kg, så der er nok at tage af, for der er 9kg igen til efteråret. Det er skønt og man kan bruge rabarber til så mange ting; kompot, marmelade, kage, sirup.
Krukkerne med krydderurterne, er begyndt at komme sig efter vinteren. Vi må dog stadig vente med at plukke friske urter, meeen de kommer. Sidste år købte vi en sødskærm, den er sød og smager pragtfuldt. Vi fik også en sukkerplante, den bliver brugt til til at søde ting med i f.eks. Amerika, men i Europa må den ikke bruges kommercielt, for vi har jo vores sukkerroe. Desværre overlevede den ikke en vinter i mine hænder (glemte den, og den kan ikke overvintre).
Alle ved at karry er et blandingskrydderi, men man kan købe en urt som hedder karry og den dufter og smager af karry, fantastisk. Den står pænt i sin krukke i min lille lune gårdhave sammen med alle de andre urter, figenen og vinen.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om du har en kæmpehave med alle de ting, som allerede blomstrer. Vibeæg er en yndefuld lille blomst. Desværre har jeg ikke nogen - endnu:-)

    SvarSlet
  2. Vibeæg er en skøn plante og de stor længe og pynter i haven. Haven er ikke kæmpestor, vi har 1200m2, mindre kunne vi ikke nøjes med. Den kunne godt have været større :o)

    SvarSlet