tirsdag den 24. november 2009

Første skridt mod julekagerne

Jeg har lige stået og lavet dej til brunkager, vaniljekranse og pebernødder. Sikke en duft der er i køkkenet.
Jeg kan godt forstå vores nisser vågner, når hele huset dufter af brunkager. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor de skal bages og til den første kop kaffe med årets første brunkage. Det er ikke nogen hemmelighed, brunkager er den allervigtigste julekage for mig. Der skal være brunkager! Vaniljekranse og pebernødder er da også gode, men nr. 1 er brunkagen.




Jeg laver altid dejen dagen før. Så kan dejen stå og komme til at smage ekstra af nelliker, allehånde, kanel eller vanilje. Ved at dejen står i køleskabet natten over, så er dejen heller ikke for blød til at blive rullet ud. Jeg tager altid kun lidt af dejen og lader resten stå på køl. På den måde får jeg ikke noget dej som er for blødt og som klister helt vildt.
 
Når de forskellige kager er blevet bagt og foreviget. Kommer der opskrifterne her på bloggen.
 
Jule-cd'erne har kørt her til formiddag. Jeg tror det er det sidste krydderi der skal i mine julekager, det der sikrere at de bliver ekstra gode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar