Nu nærmer december sig og det glæder jeg mig til. Jeg prøver at holde mit begyndende julehumør lidt igen, for min mands skyld. Meeeeen, jeg er begyndt. Tog lige en lille test i "hendes verden" (får dem når svigermor har læst dem), testen hed "hvilken juletype er du?". Jeg var "FRØKKEN JULECOOL", der stod: "jul - kom bare an! Sandsynligvis begynder du allerede at glæde dig til julen i de lange mørke efterårsaftener i oktober. Du har helt styr på julepynt, selskaber, middagen og kagebagning - mest af alt fordi du trives med alle aktiviteterne. For dig er jul lig med hygge." Det er meget sigende om mig, bort set fra jeg ikke starter før end november.
Lige nu arbejder jeg på hvordan julekortene skal se ud i år og som noget nyt kommer gavemærkerne til at passe til julekortene.Jeg har inde i word lavet mit eget papir. Så nu skal jeg bare have købt noget pænt papir til at printe ud på og vidst også en ny patron til printeren. Julekortene og gavemærkerne kommer der selvfølgelig et billede af når de er færdige.
Ud over kortene, har jeg bestemt hvilke kager der skal bages. Der kommer vaniljekranse, brunkager, pebernødder og lebkuchen i kagedåserne. Desuden bager jeg en helt vild god honningkage og den skal stå i køleskabet i 14 dage, så den skal snart bages. Jeg glæder mig meget til at skal dufte til nelliker, kanel, allehånde, ingefær og kardemomme, mmmmmm skønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar