Hurra tror jeg

Hvor heldig kan man være. Jeg følger mig meget heldig, tiderne taget i betragtning. Som jeg har skrevet i sidste uge har jeg set mig nødsaget til at søge job. Jeg har altid sagt at jeg ikke går hjemme for en hver pris - kun næsten. Men vi skal som familie kunne få økonomien til at hænge sammen og det er ikke nemt med en dagpenge indtægt. Så efter at der nu er gået et år, hvor Bo har gået hjemme og har fået dagpenge siden september, er det på tide at mor her tager fat.

Og en heldig kartoffel har jeg været. Jeg sendte 5 ansøgninger på social - og sundhedshjælper - var til to samtaler i fredags og har fået tilbudt begge. Jeg vidste allerede i fredags at jeg havde fået den ene, men jeg ville hellere have den anden - for der er transporten nede på max 15 minutter mod min 35 minutter. Beskeden kom her til aften, at jeg også kunne få den anden. Så i morgen må jeg ringe og sige pænt nej tak til det første tilbud. Hvor heldig kan man være - jeg fatter det ikke helt.