mandag den 18. januar 2010

Lån den .........

Så gik weekenden, stille og roligt. Det var nu rart at der ikke var noget på programmet.
Lørdag eftermiddag er der som regl altid nogle som har lyst til kage. Jeg bager ikke altid kage i weekenden, det kan vi ikke tåle. Jeg havde lyst til at bage en marmorkage, det er utrolig længe siden jeg har bagt den. Den blev også som den skulle være, den smagte rigtig godt.
Men jeg var kommet til at give efter for en hvis herrers ønske om at give marmorkagen en gang blød chokoladeovertræk. Det kan ikke anbefales. Marmorkagen kom til at smage alt for meget af chokolade. En marmorkage skal servers som den er.


Vi tager tit på biblioteket og låner stakkevis af bøger. Jeg faldt over Anne Hjernøe's "Annes syltebog". Den er fantastisk. Hun giver det at sylte et pift.
Jeg sylter meget og elsker at sylte. Der er ikke noget bedre end at lave marmelade, saft, eller rødbeder og så sætte det i ens forrådskammer, for senere at hente det frem lidt efter lidt. Det giver minder om sommeren og en længsel efter at sommeren skal komme.
Jeg har brugt mange opskrifter fra "den grønne syltebog", så da jeg fik fingeren i Annes syltebog, blev jeg helt glad. Hun bruger mange af de krydderier, som jeg er vild med: kanel, ingefær, kardemomme og mange flere.
Hvis du har det lige som jeg og elsker at sylte, så kig på dit bibliotek efter Annes syltebog, eller køb den. Det skal jeg i morgen ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar