Nu er vanterne færdige og jeg har sat her en halv times tid, for at se om de nu også virker.
Det gør de :o)
Resultatet er blevet som jeg ønskede det. De varmer og er feminine, så er der nok ikke nogle af mine drenge der hapser dem ;o)
Det var et lidt spændende projekt jeg satte mig selv på. Jeg brugte et mønster på vanter uden fingre, som vejledende med hensyn til maskeantal og længde.
Hulmønstret kommer fra sokkeopskrift, på den måde skulle jeg ikke spekulere over om mønstret passede når der skal strikkes rundt. Så med et par masker mindre en den oprindelige opskrift for at få hulmønstret til at gå op og så et par masker mere ved tomlen, igen for at få hulmønstret til at gå op, er der kommet et rigtigt godt resultat ud af det.
Vanterne vil få en plads her ved siden af skærmen, så kan jeg altid finde dem igen. Hvis jeg da ikke lige kommer til at tage dem med, for de er rigtig rare at have på............måske der skulle strikkes et par mere....hmmm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar