Dagen var kommet hvor der skulle tages hul på et nyt juleeventyr. En helt ny historie som ikke var blevet læst før. Historien om Hyggen. En gammel gårdnisse, som nu bor i Hellerup.
Så for at få ekstra hygge, fik jeg en ualmindelig trang til at bage klejner. Hm, duften af klejner og smagen af en nykogt klejne. Jeg behøver heldigvis ikke at spise en masse, men den først er bare den bedste. Så klejner blev kogt og de fleste røg i fryseren uden at være kogte. Så er de klar til næste gang trangen melder sig.
Tilbage til Hyggen, vi glæder os alle til at høre mere om Hyggen og om hvad han har oplevet, måske har han lavet en masse skæg med folkene på gårdene og måske for vi at vide hvorfor han er flyttet til Hellerup. Vi får at se. Vi vil læse i "skæret" fra kalenderlyset i køkkenet. Hyggeligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar