Der kom gang i juleværkstedet da drengene kom hjem fra skole. Her er der gang i et hjerte. Det var nu mest hjerter der blev flettet lige i dag. Jeg havde et specielt job til Alex. Jeg ville gerne han fletter en masse små hjerter, som kunne bruges på julegaverne. Julegaverne bliver altid pyntet med et eller andet specielt. Sidste år blev der sat små kogler på og et andet år havde jeg fået fat i en masse små glas kugler. Jeg kan godt lide når der er gjort lidt ekstra ud af indpakningen. I bliver det til små hjerter og små stjerner - der skal flettes mange, så han skal nok få hjælp.
Mens drengene havde gang i hjerterne, lavede Bo og jeg nogle hvidløgspølser. Der var noget svinetarm til overs fra medisterpølserne i går, derfor var vi blevet enige om at lave nogle små pølser. Det er utroligt nemt at fremstille sine egne pølser og dette bliver bestemt ikke sidste gang vi gør det.
Efter rengøring efter pølsemageriet, gik jeg ud i mit eget "juleværksted". Jeg havde ikke fået lavet juledekorationerne endnu. Det er som om der er noget der mangler, måske er det fordi der er noget der rumster i kroppen. Men gang i dekorationerne fik jeg. Der blev lavet 2. I weekenden skal drengene have lov til at lave en hver. De kommer til at stå på bordet når vi holder Jacobs fødselsdag.
Den blå tekande har stået hjemme hos min mormor og morfar. Jeg har aldrig lavet en dekoration i den. Men jeg stod og manglede noget til mit lille bord også faldt mit øje på tekanden. Selve tekanden er ikke noget jeg kan huske fra mine bedsteforældres hus, men mine bedsteforældre betød utroligt meget for mig. Så nu kan tekanden stå julen over og minde mig om dem.
Denne dekoration kommer til at stå på spisebordet inde i stuen. Der skal nok være brændetid nok i de to store bloklys. Jeg er så heldig at jeg har rådighed over alt det mos jeg har brug for. Der vokser nemlig mos på vores værkstedstag, og det er rigtigt fint. Der ligger et godt lag mos rundt om lysene og derefter er der strøget med en nænsom hånd med kogler, bog, kastanjer og en enkelt nisse.
Nu tror jeg at jeg kan få ro til at nyde december. Der er styr på småkagerne og dekorationerne. Folks ønskelister er ved at være kommet. Medisteren er lavet, så mangler bare leverpostejen og evt. sylte, men det er Bo's afdeling (altså sylten). Julekortene er designet færdig og skal bare laves, så nu kommer der nok mere ro i sindet, eller hvad ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar