1 kg svinefars
100 g bacon
2 løg
6 fed hvidløg
3/4 tsk. muskat
1½ tsk. rosmarin
1 tsk. frisk hakket ingefær
2 tsk. peber
1 æg
2 dl bouillon
1 spsk. kartoffelmel
Skær bacon i små tern og steg fedtet af. Bland alle krydderierne sammen. Løget og hvidløggende hakkes i blenderen sammen med bouillonen. Bland krydderierne heri. Det hele blandes i farsen og så skal der røres grundigt. Man kan bruge hænderne eller en røremaskine. Farsen skal røres sej. Lad farsen stå en halv time. Steg en prøve dele på panden og juster evt krydringen.
Svinetarmen skal ligge i blød i vand i ca. 20 min., derefter skal der hældes vand igennem tarmen. Skyl den godt igennem nogle gange. Kom tarmen på pølsehornet på kødhakkeren, pølsestopperen eller hvad man har. Det går nemmest hvis tarmen er godt våd. Bind en knude for enden. Pres så stille og roligt farsen ud i tarmen. Man skal passe på ikke at stoppe tarmen for fast. Farsen udvider sig under kogning.
Når farsen er kommet i tarmen, drejes pølserne i den længde som man syntes er passende. Jeg lavede dem ca. 10 cm lange, der er passende for en pølse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar