Så er der os selv, drengene skal også have en gave. Det skulle ikke være svært med de ønskelister de har lavet, men alligevel så syntes jeg/vi at de har alt det de behøver og at de ikke mangler mere til at fylde inde på værelserne. Vi finder nok på noget alligevel, de bliver i hvert fald ikke snydt.
Når vi er ude og købe gave, får jeg dem aldrig pakket ind. For det første så gider jeg ikke at stå og vendte på de får pakket gaverne ind, for det andet så er resultatet ikke altid lige heldigt og for det tredie vil jeg gerne pakke gaverne ind selv, mens julemusikken køre i baggrunden.
Jeg har fyldt en kurv med ting som skal bruges til indpakningen. Der er tape, bånd, til og fra kort, hjerter og stjerner. Hjerterne har Alex og jeg lavet i fællesskab, jeg har klippet og han har flettet. Stjernerne har Victor og jeg lavet. Så inden julen er over kan Victor flette stjerner.
Rødt gavepapir, guldbånd, hjerter, stjerner og kort. Det er blevet helt godt. Jeg er næsten kommet igennem alle gaverne i dag. Nu trængte jeg til en pause, inden vi skal have aftensmad og have læst i Hyggen, som er en nisse med en masse historier. God 2. søndag i advent. Husk at tænde 2 lys i kransen i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar